Minikonfirmandforløb
BLIV MINIKONFIRMAND I TVEJE MERLØSE KIRKE
Vi mødes den 1. april, 8. april og 15. april - kom og vær med :-)
Er du elev i 3. klasse? Så har du en fantastisk mulighed for at blive minikonfirmand i Tveje Merløse Kirke! Her kan du opleve en masse sjove og spændende ting sammen med dine venner – og samtidig lære mere om kirken, Gud og bibelen.
Som minikonfirmand skal vi:
✓ Høre bibelhistorier
✓ Besøge og udforske kirken.
✓ Synge sange og bede fadervor
✓ Lege og spille spil
✓ Lave kreative produkter
✓ Og selvfølgelig – have det rigtig sjovt!
Praktisk information:
Hvem kan deltage? Alle elever i 3. klasse på en af sognets skoler. Invitationer sendes ud til klasserne.
Hvornår? Vi mødes tirsdag eftermiddag fra kl. 14.00-17.00.
Transport: Børnene bliver hentet i bus på skolerne. Husk at informere skole og SFO om dette.
Afhentning: Forældrene henter børnene i kirken eller Kirkeladen kl. 17.00.
Mad: Børnene får en god eftermiddagsmad, når de ankommer.
Tøj: Vi skal både være ude og inde, så husk praktisk tøj.
Det er helt gratis at være med.
Vi glæder os til at se dig til en masse hyggelige, sjove og lærerige stunder i Tveje Merløse Kirke!