Dåb
Hvis du ønsker dit barn døbt i Tveje Merløse kirke, skal du som det første kontakte kirkekontoret for at aftale en dato. Dåben kan ske de fleste søn- og helligdage og på udvalgte lørdage.
Når der er aftalet en dato, skal I til en samtale med den præsten om dåbens betydning.
Ved en barnedåb skal der være mindst to og højst fem faddere, der selv er døbt og mindst er nået konfirmationsalderen. Du skal i god tid give os navne og adresser på fadderne.
På folkekirken.dk kan du læse om, hvad dåb er, hvordan en dåb foregår, og hvad fadderens rolle er.
Ved dåben bliver den døbte medlem af folkekirken.
Hvis du som voksen ønsker dåb, skal du aftale et individuelt forløb med en præst. Kontakt en af vores præster for at høre nærmere.
Hvis du har spørgsmål eller overvejelser om dåb, er du velkommen til at kontakte en af kirkens præster eller læse mere her:
Dåben – en god start på livet
Når et barn bliver døbt, er det en festdag, hvor et lille nyt medlem bliver budt velkommen i fællesskabet. Fællesskabet i kirken, og fællesskabet i familien.
Hvert år bliver godt 40.000 mennesker døbt – de fleste af dem som små børn. Der er flere gode grunde til, at så mange vælger at lade deres børn blive døbt.
- I dåben takker vi Gud for vores barn.
- I dåben beder vi Gud om at være med, velsigne og beskytte vores barn gennem hele livet. Vi får et løfte om, at Gud vil være med det, og at vi ikke står alene.
- I dåben bliver barnet medlem af folkekirken med alle dets fællesskaber, traditioner og privilegier. Barnet får del i en kulturarv, som har spillet en stor rolle i den danske historie.
- Dåben er en gave, som gælder hele livet – uanset hvornår man bliver døbt.
Nogle tænker måske, at det er smartere at vente med at døbe sit barn, så de selv kan bestemme. Men man kan også vende den rundt og sige, at I gør barnet en stor tjeneste ved at døbe det som spæd. For i dåben får vi den store gave, at vi bliver Guds barn. Man kan altid fravælge at være en del af kirkens fællesskab senere i livet, hvis man ikke ønsker det. Men med barnedåb viser I jeres barn, hvilke værdier, traditioner og tro, I ønsker at give dem med i livet, så de ikke står alene med deres valg.
- Måske har I allerede besluttet, at jeres barn skal døbes.
- Måske er I i tvivl.
- Måske er I uenige.
Skal børn ikke selv bestemme, hvad de tror på?
Der er en tendens til, at flere fravælger dåben, fordi de ønsker, at deres barn selv skal tage stilling til deres tro. Vi lever i en individualistisk tid, hvor det er vigtigt for os, at vi får lov til at træffe vores egne valg.
Og selvfølgelig skal børn selv have lov til at bestemme, om de er kristne eller ej. Det er ikke anderledes end at de senere i livet selv skal finde ud af, hvilket parti, de vil stemme på, eller hvilken uddannelse, de vil tage.
Men store valg træffer man ikke alene. Som forældre påvirker man hele tiden sine børn. Bevidst eller ubevidst peger man dem i den retning, man selv synes giver mening, mens man samtidig prøver at forme selvstændige børn, der bliver klædt på til at træffe egne valg i livet.
Mange er bange for at pådutte deres barn kristendommen. Men når man ikke giver sit barn dåben, træffer man som forældre også et valg på barnets vegne. Nemlig valget om, at barnet ikke er kristent, og ikke skal døbes og være en del af det kristne fællesskab. Man lægger et enormt ansvar over på børnene. Tænk at skulle træffe en beslutning om noget så stort, når man ved, at ens forældre ikke har villet gøre det.
Men det er ikke nemt at stå i det valg som forældre. Vi er ikke vant til at tale om alt det med tro og Gud. Vi gør det ikke til hverdag, og pludselig står man der med et lille barn, og skal prøve at sætte ord på, hvad man egentlig selv tror på, og hvad man gerne vil give videre til sit barn. Måske er I ikke engang enige. Derfor er det måske nemmere at lade være. Men det gør det ikke nemmere for jeres barn.
Som forældre har I allerede truffet en række valg på vegne af jeres barn. Og hvis I vælger, at det skal døbes, træffer I endnu et valg. I træffer det valg, at I ønsker at give jeres barn nogle kristne værdier og fortællinger med ind i livet. Det kan udvikle sig til, at barnet får en tro og et ståsted i livet med kristendommen, eller at barnet selv senere i livet fravælger kristendommen. Dåben er en måde som forældre at vise sit barn – og familie og venner – hvad man gerne vil give videre til sit barn, når det gælder tro og livets store spørgsmål.
Med en barnedåb pådutter man ikke sit barn, at barnet SKAL være kristen resten af sit liv, hvis det ikke er det, barnet tror på. Men man hjælper sit barn ved at vise dem en vej, som man selv synes, giver mening. Og på den måde hjælper man sit barn med at navigere i en verden, der er fyldt med valg og muligheder, som mange børn og unge er ved at drukne i. Med dåb viser man dem, hvor man selv tænker, de skal kigge henne efter en mening. Hvilket valg de så ender med, er barnets eget, men for at tage stilling til, om man er for eller imod noget, er man nødt til at kende det.
Er I i tvivl, om jeres barn skal døbes eller ej? Så tag en snak med præsten. Og nej, det handler ikke om at overtale jer til, at jeres barn skal døbes, for det er jeres beslutning. Det handler om, at præster er vant til at tale om tro og de store ting i livet, så hos os kan du få både inspiration og konkret viden, så I som forældre kan tage en god snak med hinanden og træffe jeres valg.
10 spørgsmål om dåben
Hvad er dåb?
Dåb er en af de få ting her i livet, som man ikke skal gøre sig fortjent til. Det er en gave fra Gud, som man som forældre kan vælge at sige ja tak til på sit barns vegne. I dåben bliver barnet døbt på den kristne tro, og bliver medlem af folkekirken.
Hvad siger jeg ja til på mit barns vegne?
Når du svarer ja på dit barns vegne ved dåben, så siger du ja tak til, at dit barn får dåben som en gave fra Gud. Dit barn bliver døbt på den kristne tro, og får det som et fundament at stå på. Ved dåben svarer du ja til den kristne trosbekendelse, der udtrykker det grundlæggende i kristen tro, og afgrænser kristendommen i forhold til andre religioner.
Ved dåben får barnet nogle værdier, fortællinger og holdepunkter med ind i livet, som man som forældre tilkendegiver, at man gerne vil give sit barn. Det kan udvikle sig til, at barnet vokser ind i et personligt trosforhold, et ståsted i livet med kristendommen, eller at barnet selv senere i livet fravælger kristendommen. Som forældre kan man med en barnedåb vise sit barn – og familie og venner – hvad man gerne vil give videre til sit barn, når det gælder tro og livets store spørgsmål.
Jeg er medlem af folkekirken, men det er min mand/hustru ikke. Kan mit barn blive døbt?
Jeres tro er ikke afgørende for, om jeres barn kan blive døbt eller ej. I kan ikke tro ”for lidt” til, at jeres barn kan blive døbt. Det, der betyder noget, er, at I ønsker, jeres barn bliver døbt, og at I ønsker at give dem kristendommen med i livet. Vi er så vant til, at vi hele tiden skal gøre eller leve op til noget. Men dåben er ikke noget, vi giver. Dåben er ikke noget, vi skal præstere for at få. Det er noget, vi tager imod.
Hvordan foregår dåb?
Dåben er en festlig begivenhed, der som regel finder sted i kirken til en gudstjeneste. Når det er blevet tid til dåben, inviterer præsten dåbsbarnet, forældre og søskende, faddere og måske også alle interesserede børn i kirken op til døbefonten. Dåbsritualet består bl.a. af en bøn og Bibelens ord om dåben. Så tegner præsten et kors over dåbsbarnets ansigt og bryst. Det er et tegn på, at barnet nu tilhører Gud. Derefter spørger præsten: ”Hvad er barnets navn?”. Den som bærer dåbsbarnet, svarer på vegne af barnet, først på navnet og dernæst på spørgsmålene til den kristne trosbekendelse, og til sidst på, om man vil døbes på denne tro. Så får barnet vand på hovedet: en gang for Gud Fader, en gang for Gud Søn og en gang for Gud Helligånd. Til sidst lægger præsten sin hånd på barnets hoved og velsigner det.
Inden dåben mødes forældre og præst til en dåbsaften, hvor vi også taler om alt det praktiske, indholdet i dåben, og hvordan dåben kommer til at foregå.
Hvor meget skal jeg som forælder tro?
Som forældre siger I ja til, at den kristne tro skal være en del af barnets liv. Ved døbefonten bliver i hverken spurgt til, om I tror nok, eller hvor godt I kender kristendommen og Bibelen. Det vil dog være oplagt, at I hjælper barnet med at lære, hvad kristendommen går ud på, hvis barnet bliver døbt. Det kan f.eks. være ved at læse bibelfortællinger, lære jeres barn Fadervor, snakke med barnet om, hvad det gør sig af tanker om tro eller tage barnet med hen i kirken. Det afgørende er altså ikke, hvor meget I som forældre tror eller tvivler, men at I ønsker, at jeres barn skal døbes.
Hvad forpligter faddere sig til?
En fadder er vidne til dåben og skal hjælpe forældrene med at fortælle barnet om den kristne tro. I gamle dage var en fadder vidne på, at barnet var blevet døbt, hvis man nu blev i tvivl, eller nogle stillede spørgsmålstegn ved det. I dag slår man bare op i computeren for at finde ud af den slags, så rollen som fadder er nu mere en tillidserklæring fra forældrene, og et signal om, at man ønsker, fadderne skal være en del af barnets liv. Og måske også, at forældrene tænker, man kan give barnet noget andet i forhold til det med tro og kristendom, end forældrene selv kan, eller at det er vigtigt, at deres barn har flere voksne at snakke med om de store ting i livet.
Der skal være mindst to og højest fem faddere. En fadder skal selv være døbt med den kristne dåb, i folkekirken eller i et andet kristent trossamfund, og skal minimum være den sædvanlige konfirmationsalder dvs. 13-14 år.
Hvad hvis mit barn bliver døbt som lille, og senere ønsker at vælge dåben fra?
Man kan altid fravælge at være en del af kirkens fællesskab senere i livet, hvis man ikke ønsker det. Og måske er det nemmere at vælge fra end at vælge til.
Hvad hvis jeg vælger, at mit barn ikke skal døbes, og han/hun gerne vil døbes senere?
Det er altid muligt at blive døbt, hvis man ønsker det. Men som forældre er det en god ide at være bevidst om, at tro og et forhold til kirke og kristendom sjældent kommer af sig selv. Så hvis I tænker, at jeres barn ikke skal døbes som lille, fordi I gerne vil have, det senere selv tager valget, så vær opmærksom på at give jeres barn et grundlag at træffe sit valg på, f.eks. ved at snakke med dem om, hvad kristendommen er, tage dem med i kirke, og i det hele taget snakke med dem om, hvad de tænker om liv og død og de store spørgsmål i livet. Ellers har I også truffet et valg for dem.
Jeg vil gerne konfirmeres, men jeg er ikke døbt – hvad gør jeg?
Hvis du allerede er begyndt til konfirmationsforberedelse, så snak med din præst der. Ellers ring og få en snak med præsten. Nogle bliver døbt til en almindelig gudstjeneste inden konfirmationen. Andre vil helst ikke døbes foran mange mennesker. Så kan dåben foregå en anden dag. Men ring til os, så vi kan finde ud af det sammen.
Jeg er voksen, og overvejer at blive døbt – hvad gør jeg?
Ring og få en snak med præsten. Der er mange forskellige muligheder. Nogle vil gerne døbes uden for meget opmærksomhed, andre til en almindelig gudstjeneste, nogle måske sammen med andre. Flere steder i landet er man også begyndt at holde drop-in dåb, hvor man kan komme en bestemt dag og blive døbt. Men ring til os, så vi kan finde ud af det sammen.
Hvorfor blev vores barn døbt?
Hør fire forældrepar fortælle om hvorfor de fik deres barn døbt:
