Hold dig opdateret
Farvel til kirkebladet – hej til nye muligheder!
Efter mange gode år med kirkebladet som en fast del af Tveje Merløse kirkes liv, er tiden nu kommet til en forandring. Vi siger tak for de mange sæsoner, hvor bladet har været en trofast følgesvend og informerede om kirkens aktiviteter og arrangementer. Men nu tager vi skridtet videre og flytter kommunikationen over på digitale platforme og i lokalavisen.
Hver måned udsender vi et nyhedsbrev på mail. Nyhedsbrevet er en nem måde at holde sig orienteret om alle kirkens aktiviteter, og vi vil varmt anbefale dig at tilmelde dig det via dette link og få Tveje Merløse kirkes nyhedsbrev i din mail
Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes igen ved henvendelse til kirken eller ved at trykke afmeld i bunden af e-mailen.
Vi tilbyder desuden særlige nyhedsbreve for børnefamilier og for dem, der interesserer sig for kirkens koncerter og foredrag.
Derudover kan du også følge med fremover på:
Hjemmesiden: Hold dig opdateret med nyheder, blogs og omtaler af aktiviteter på vores hjemmeside.
Facebook: Følg os på Facebook for løbende opdateringer og spændende indhold.
Annonce i ugeavisen Holbæk: En gang om måneden bringer vi nyt om kirkens arrangementer her.
Aktivitetoversigt i papir: Find en ny oversigt hver måned i kirkens våbenhus og i Kirkeladen. Lige til at hænge op på dit køleskab.
Vi glæder os til at møde dig i den digitale verden! På vores hjemmeside finder du ikke blot praktisk information, men også spændende blogs om nyheder fra Kirkeladen, kirken, kirkegården og de mange andre begivenheder, der gør Tveje Merløse kirke til et levende fællesskab.
Tak for dit engagement i Tveje Merløse kirke – vi ser frem til mange gode stunder sammen, både online og til vores aktiviteter!