Besøg kirken - du kan også bestille en rundvisning i kirken
Det er altid muligt at besøge Tveje Merløse kirke på egen hånd. Kirken er åben hver dag fra kl. 8.00 - 16.00.
Derudover er det også muligt for grupper at komme på en guidet rundvisning i Tveje Merløse Kirke. På rundvisningen kan man høre og lære mere om kirkens historie, arkitektur og om kirkerummet, samt få en introduktion til hvad hvert område af kirken bruges til og historien bag det. Man vil derudover kunne se nærmere på kalkmalerierne, den gamle altertavle og tårndøren, som har elementer fra den gamle prædikestol.
En guidet tur i kirken vil give dig en dybere forståelse af kirkens historie og dens rolle i samfundet gennem tiden. Ligeledes er der mulighed for at få fortalt de gamle sagn, som knytter sig til kirken. Det er Tveje Merløse sogns håb, at du vil finde en guidet rundtur interessant og informativ.
Vi vil ligeledes anbefale en tur på kirkegården, som også har en masse spændende historier at byde på, samt se den smukke fauna. Læs mere om kirkegården her
Hvis du har behov for en guide, kan du kontakte Tveje Merløse sogns kirkekontor på tlf. 5943 2453 for at få en aftale.
Vi ønsker alle besøgende hjertelig velkommen og håber du vil nyde at gå på opdagelse.