Koncerter i Tveje Merløse Kirke i Holbæk og Kirkeladen, Gl. Ringstedvej 65, 4300 Holbæk:

 

 

 

 

Duo Åstrand/Salo
Søndag den 19. januar kl. 15.00 i Kirkeladen

Christina Åstrand og Per Salo er begge ansat i DR SymfoniOrkestret – som henholdsvis koncertmester og pianist/organist. Herudover er begge musikere yderst aktive som solister og kammermusikere, og de optræder ved mange festivaler og koncerter over det meste af Europa. Og nu kan vi opleve dette stjerne-makkerpar i Kirkeladen!

Christina Åstrand og Per Salo har spillet sammen i over 20 år og har et omfattende repertoire, som spænder fra J.S. Bach til den helt nye musik. Dansk musik har en stor plads i begge musikeres hjerte, og et af deres mål er at udbrede kendskabet til dansk musik både i og uden for Danmark.

Duo Åstrand/Salo har indspillet talrige CD’er – med hovedvægten lagt på dansk musik. Heriblandt violinsonater af Carl Nielsen, som er tildelt to priser ved Danish Music Award 2007 som Årets Kammermusikudgivelse samt P2 Lytterprisen og desuden samtlige violinsonater af Niels W. Gade og Friedrich Kuhlau.

 

 

Tanker og toner 
 “Tanker og toner” er et nyt tiltag. Her er der mulighed for, at du kan komme forbi kirken og nyde kirkerummet og lytte til musik. 

Nu og da er der indlæg ved mig om musikken, andre gange synger vi også salmer.  

Det foregår torsdage kl. 17.00 den 30. januar og 27. februar. Arrangementet varer ca. 30 minutter.