
Glæden er fælles - kom og hør foredrag om K.E. Løgstrup
Peter Aaboe Sørensen, undervisnings-adjunkt i idéhistorie ved Aarhus Universitet fortæller om teolog og filosof K.E. LØGSTRUP, den 7. juni kl.19 i Kirkeladen, Gl. Ringstedvej 65, 4300 Holbæk.
Hvad er livet? Det er et spørgsmål rigtig mange folk undrer sig over. For Løgstrup, som var professor ved Aarhus Universitet i etik og religionsfilosofi, ligger gåden snarere i, at vi overhovedet lever. Livet er os skænket. Det er en gave, og derfor bør vi glædes hver dag over, at vi er i live. Kom og hør Peter Aaboe Sørensen, som på medrivende og finurlig vis vil fortælle om disse store spørgsmål. Der er gratis adgang.
Hvad er glæde?
Få indsigt i livets gådefuldhed
Hør K.E. Løgstrups veldefinerede bud på forståelse af glæden
Eftertænksomhed, åbenhed og nysgerrighed – se livet med nye øjne efter foredraget