Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Udflugt med frivilligudvalget

NOV
03

Udflugt med frivilligudvalget


Dato Onsdag d. 3. november 2021, Kl. 09:00 til kl. 18:30
Sted Ud ad huset, Gl. Ringstedvej 65, 4300 Holbæk
Pris
150kr
Udflugt med frivilligudvalget

Kære frivillige ved Tveje Merløse kirke

Frivilligudvalget inviterer alle frivillige, som er med til at skabe et skønt fællesskab om aktiviteterne i kirken, til en heldagsudflugt.

De to kirker i Vallensbæk er på en gang meget forskellige og så alligevel ens. Fortid og nutid står overfor hinanden kun adskilt af få meter - forskellige i udtryk, men de to kirker er fælles om at danne rammen for sognets kirkelige handlinger.

Frokosten bliver på SeSa i Ishøj Havn. Menuen er Wienerschnitzel, samt en øl eller vand.

Dagen afsluttes på kunstmuseet ARKEN med rundvisning i udstillingen ”Blomster i kunsten”, hvor vi vil stifte bekendtskab med spændende værker fra de seneste to århundreder skabt af internationale og danske kunstnere – fra Claude Monet over Anne Syberg til Melanie Bonajo. Vi bliver ført ind i en berusende verden af flora i kunsten og ser en farvestrålende buket af betagende værker.

Praktiske informationer:

Dato: onsdag den 3. november 2021 kl. 09:00-18:30

Mødested: Kirkeladen, Gl. Ringstedvej 78, 4300 Holbæk

Pris: 150kr betales ved tilmelding på kirkekontoret. Diæthensyn oplyses ved tilmelding.

Vi glæder os til at se dig den 3. november

Frivilligudvalget

Erik, Jette og Lise